Samarbejdspartnere

Mød vores samarbejdspartnere

I Fonden Huset Scheving arbejder vi sammen med en række fagfolk og eksperter. Altid med det formål at støtte vores beboere på den bedst mulige måde.

Her kan du læse mere om vores samarbejdspartnere.

Klinik for børne- og ungdomspsykiatri v. Ulla Eriksen

Ulla er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og har derudover erfaring med vores målgruppe.
I Huset Scheving benytter vi os af Ulla Eriksens ekspertise inden for psykiatri. Vi er således altid sikre på at kunne få hjælp til ordinering og dosering – uden lange ventetider. Vi drager ligeledes nytte af Ulla Eriksens ekspertise i forbindelse med diagnostik og speciallægeudtalelser og -erklæringer. Ulla Eriksen er som fagperson uhøjtidelig og formår at indgå i konstruktiv dialog med borgeren. Du kan læse mere om klinik for børne- og ungdomspsykiatri på: www.ullaeriksen.dk.

Go between v. Dorthe Hölck

Dorthe Hölck er muligvis et navn, du kan nikke genkendende til. For hun har mange års erfaring i arbejdet med mennesker med autisme og lever af at bidrage med støtte og viden i forhold til mennesker med autisme og fagpersoner omkring autisme.
I Huset Scheving bruger vi Dorthe Hölck til sparring og udvikling af medarbejderne. Udover det er hun en del af vores bestyrelse. Du kan læse mere om Go between på: www.dorthehoelck.dk.

”Huset Scheving er et sted, som gør sig umage med at forstå, hvad autisme betyder for den enkelte person, der bor der. Ud fra dette forsøger de at skabe de bedste læringsbetingelser, så den enkelte kan få så meget livskvalitet som overhovedet muligt. Jeg synes at ledelse og medarbejdere gør sig umage med at tilrettelægge en hverdag, der er så imødekommende for beboeren som muligt. Og gør et forsøg for at arbejde med og ikke imod autismen. Beboerne får lov til at være dem de er, samtidig med at medarbejderne forsøger at få det til at give mening til at udvikle strategier, så beboerne kan håndtere livet så selvstændigt som muligt.”

– Dorthe Hölck

Neuro-Team v. Kirsten Bundgaard og Anne-Mette H. Knudsen

Folkene i Neuro-Team er specialister i forhold til autisme, blandt andet i at udarbejde udredninger, der har relevans for mennesker med autisme. I Huset Svheving benytter vi os af Neuro-Team, da de har indgående indblik i og forståelse for målgruppen. Ligeledes giver både Anne-Mette H. Knudsen og Kirsten Bundgaard fælles supervision i personalegruppen. Du kan læse mere om Neuro-Team på: www.neuro-team.dk.

”Jeg oplever at Huset Scheving konstant søger at gøre livet og hverdagen så god som muligt for beboerne – blandt andet ved at møde hver enkelt beboer ud fra deres helt individuelle forudsætninger. En helhedsorienteret tilgang, hvor man ser det hele menneske. Jeg oplever en faglig tilgang med struktur, forudsigelighed og deta ljeorientering og en vilje til altid at gå en ekstra mil for at gøre det lidt bedre. En undersøgende tilgang på, om der er udfordringer, hvor man kan hjælpe. Hos Huset Scheving hopper man ikke over, hvor gærdet er lavest. Heller ikke i forhold til fagligheden, hvor man søger supervision, tager på uddannelse og konstant søger at dygtiggøre sig. Og så er der en skøn tilgang til det at fejle: Her er det ok at lave fejl, selvom det selvfølgelig ikke tilstræbes. Men når man tør kigge på fejlene, bliver man klogere. Det giver en god ånd og stemning, når man ikke behøver være bange for at lave fejl – for det kommer vi alle til indimellem. Jeg oplever et stort engagement i forhold til at inddrage beboernes pårørende i forhold til at søge viden om den enkelte beboer, men det går også den anden vej ved, at Huset Scheving tilbyder pårørende undervisning i forskellige aktuelle emner. Desuden bifalder jeg den tværfaglige personalegruppe med både pædagoger og terapeuter. Ligeledes synes jeg, der er fantastisk, at Huset Scheving har dyr, der kan give noget i forhold til det sensoriske og hjælpe med at regulere et uroligt nervesystem. Jeg oplever, at der er en god humor i Huset Scheving; en humor, som er nem at forstå og gør det nemt at grine med og ikke af hinanden. Det er meget afvæbnende for alle.”

– Kirsten Bundgaard

Pia Fenger

Pia Lindberg Fenger arbejder som pædagogisk konsulent med speciale inden for autisme og andre tillægsdiagnoser. Hun har siden 1996 arbejdet inden for handicapområdet, hvor hun har specialiseret sig i autisme. Pia arbejder med mennesker med autismespektrumforstyrrelser, og har erfaringer med både børn og borgere på hele spektret. Hendes fokus er at skabe en større indsigt i, hvordan man målrettet kan arbejde med at øge livskvaliteten og højne selvstændighedsniveauet hos borgeren med en diagnose. Pia arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang, Low Arousal-tilgangen og bruger TEACCH principperne til strukturering og støtte i hverdagen. Hos Huset Scheving underviser Pia medarbejderne.

”Jeg er de seneste år kommet hos Huset Scheving som undervisninger, og jeg oplever et hjemligt sted, som har borgeren i fokus. Personalegruppen er gode til at have fokus på de mennesker, der er der. De arbejder ud fra den enkelte og tilrettelægger pædagogikken ud fra den enkelte. Beboerne kan være dem, de er – og så bliver pædagogikken tilrettelagt ud fra det. Derfor er Huset Scheving også god til at favne borgere med store udfordringer, fordi de er gode til at se den enkelte.”

– Pia Fenger

null

Historien

Læs mere her

null

Ledelsen

Læs mere her

null

Medarbejdere

Læs mere her

null

Bestyrelsen

Læs mere her

Se også

Kontakt os i dag

Har du spørgsmål eller vil du gerne vide mere om Fonden Huset Scheving, så kontakt os helt
uforpligtende på telefon (+45) 93 88 40 75 eller mail kontakt@husetscheving.dk. Du kan også bruge formularen på kontakt siden.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Kontakt os

(+45) 93 88 40 75
kontakt@husetscheving.dk